I 56 år havde man levet under fremmed herredømme. Kongens ridetur over den slettede grænse symboliserede, at den nordlige del af Slesvig – det nuværende Sønderjylland – igen tilhørte Danmark.

Når man i dag går en tur fra Grænsekroen ned til den gamle grænse, er det er svært at forestille sig at man her med koldt blod skød de mennesker, som forsøgte at flygte over grænsen. Mange gjorde forsøget. – For de fleste lykkedes det. Man smuglede i stor stil varer over grænsen. Og her var grænsehandel i små træskure på begge sider af grænsen. Skulle man ud af Danmark, måtte man en tur igennem den danske toldstue, som lå i det sydøstlige hjørne af Den gamle Grænsekro, inden man kunne begive sig mod syd – igennem ”ingenmandsland” – indtil man et par hundrede meter sydligere skulle kontrolleres af prøjserne ved deres grænsebygning. Denne eksisterer fortsat, men er indrettet til privatbolig. Genforenings– og Grænsemuseet’s gamle ”hovedhus” – lå nord for den gamle grænse – og tjente dengang til privatbeboelse – men med en klausul om, at der stedse skulle stå en opredt seng til rådighed for overnattende gendarmer i et værelse på 1. sal…

Overfor Den gamle Grænsekro er oprettet Genforenings- og Grænsemuseet i et nedlagt husmandssted.

På museet forsøges det at anskueliggøre hvad der skete omkring Genforeningen. Hvad Genforeningen er for en ”størrelse” – samt formidle, hvad denne betød for de mennesker, som i 1920 lykkedes at stemme den nordlige del af Slesvig ”hjem” til Danmark.

Området er i den grad et virkelig historisk smørhul for den, som har sans for historiens vingesus.