Udstilling af postkortsamlinger

Af Bjørn Eriksen

Medlemmer af Dansk Postkortsamler Klub har adgang til at udstille en samling på samtlige af Danmarks Filatelist Forbunds udstillinger. Disse udstillinger afholdes 2 – 4 gange om året forskellige steder i landet. Betingelsen er dog, at der på den pågældende udstilling også kan vises postkortsamlinger. Det er mit indtryk, at det fremover vil gælde samtlige udstillinger. Jeg vil senere komme ind på forskellen på klubudstillinger og nationale udstillinger, der også har betydning, når man planlægger en udstillingssamling.

Jeg vil i det følgende fortælle, hvorledes jeg er kommet fra at have nogle af mine postkort liggende i en skøn forvirring til at gøre dem egnede til en udstilling.

Afgrænsning af udstillingstema

Jeg vil tage udgangspunkt i min seneste samling Aarhus Havns historie. Dette tema blev valgt, først og fremmest fordi jeg var klar over, at der findes rigtig mange kort fra området. Endvidere var jeg klar over, at min viden omkring Aarhus Havn kunne ligge på en begrænset plads, hvilket jeg som indfødt århusianer med stor interesse for lokalhistorie ikke var særlig stolt af.

Opgaven blev herefter todelt. Først og fremmest handlede det om at sætte sig grundigt ind i havnenes historie, så man ikke i sin beskrivelse af kortene kunne lave kludder i detaljerne. På internettet kan man givetvis finde bunker af oplysninger om det valgte tema, ligesom man også kan støvsuge bibliotekerne for materiale. For mit eget vedkommende tilmeldte jeg mig endvidere en forelæsning på Folkeuniversitet, hvor vi af havnedirektøren i bus blev kørt rundt på det store havneområde og efterfølgende var på besøg på Havnekontoret i Aarhus.

Dernæst handlede det om i den grad at være vågen og søge efter alle de kort, der kunne opdrives over temaet. Her var mulighederne store. Der afholdes rundt omkring byttedage i DFF-regie, og samtlige Aarhuskort blev støvet igennem. Ligeledes på de store auktionshuse, QXL, delcampe, Ebay m.v. Og endelig var der mulighed for via Dansk Postkortsamler Klub at bytte sig til nogle – i øvrigt særdeles fremragende – kort med temaet Aarhus Havn.

De to ting i forening – historisk kendskab og viden om temaet og yderligere søgning efter egnede kort – tog vel i alt ca. 1 års tid, hvorefter der var grundlag for at gå videre til næste skridt.

Afgrænsning af temaet og udvælgelse af kort

Det er temmelig vigtigt at foretage en grundig afgrænsning af temaet og hele tiden spørge sig selv: Hvad vil du vise, for hvem og hvad skal det berige beskueren med?

Mine to målgrupper var faktisk århusianere, der lige som jeg ikke vidste meget om havnens historie og så øvrige postkortsamlere, der måske kunne blive inspireret til at foretage en tilsvarende øvelse.

Afgrænsningen af temaet faldt temmelig let. Havnene historie kunne deles op i 3 afsnit. Tiden før 1845, hvor Aarhus Havn lå inde i selve Å-udløbet, flytningen af havnen til at ligge udenfor åen med de to havnebassiner og endelig tiden fra 1915, hvor havnen blev yderligere udbygget mod syd til det, den er blevet til i dag.

Havnen mellem Mindebroen og broen ved Immervad. Hovedsagelig blev der losset fisk i denne del.

Postkort sendt fra Rønde til Maribo den 8.5.1906

Samme sted. Nu med udtalt aktivitet. Byens borgere kunne direkte på stedet købe friske fisk.

Ikke postsendt og uden kilde.

På en udstilling skal samlingen opsættes i rammer. En ramme kan nøjagtig indeholde det, der svarer til 16 plancher af A 4 størrelse. Hvis man hertil lægger, at hver planche normalt kan indeholde 2 kort eller måske kun ét, hvis der skal supplerende tekst med, skal man altså være i besiddelse af ca. 30 kort, hvis der skal udstilles et 1-rammes eksponat. Eller et 1-rammes eksponat som det også kaldes. Eksponat hentyder her til det begreb, at udstilleren kun viser et udsnit af det materiale omkring emnet, som han rent faktisk er i besiddelse af.

Da DFF indtil videre ikke opererer med udstillinger af postkort på 2 rammer skal man altså være i besiddelse af omkring 90 kort, hvis man skal op på 3 rammer, og så fremdeles. Der findes udstillingssamlinger på helt op til 5 eller 7 rammer.

På nuværende tidspunkt vil det være fornuftigt at læse DFF’s udstillingsreglement for postkortsamlinger igennem. Det findes også på vores hjemmeside, ligesom det kan hentes på Danmarks Filatelistforbund hjemmeside www.danfil.dk

For mit vedkommende måtte jeg desværre konstatere, at jeg havde materiale nok til 2 rammer men ikke 3. Men da det ikke var muligt at udstille på 2 rammer, måtte jeg enten udvælge kort til 1 ramme eller forsætte min erhvervelse af yderligere kort, så jeg kunne komme på 3 rammer. Jeg valgte det første.

Forsiden

Herefter er der tid til at lave udstillingssamlingens indledningsplanche. Det er vigtigt at være temmelig nøjagtig med beskrivelsen her, fordi denne planche skal udgøre ”den røde tråd”, som både en selv, beskueren og til sin tid dommerne bruger som grundlag for bedømmelse. Endelig skal planchen udgøre det grundlag, som udstillingsudvalget på den pågældende udstilling skal have, for om samlingen kan komme i betragtning. Af den grund skal indledningsplanchen medsendes tilmeldingsblanketten.

Resten af plancherne

Herefter kommer udvælgelsen. Hvilke kort skal med, hvilken rækkefølge skal de op i, og hvorledes skal teksten omkring kortene konstrueres?

Allerede her skal man være opmærksom på, at alle viste kort bør beskrives så grundigt som muligt. Der kan være tale om fortrykte oplysninger (normalt på adressesiden) med forlag, fotografer, boghandlere eller lignende. Såfremt postkortet har været postsendt tilføjer jeg normalt også oplysninger om afsendelsessted, modtagerposthus og afsendelsestidspunkt. Omvendt skal der jo også være plads til den tekst, der skal knyttes til selve kortet.

Hvis man hele tiden holder sit formål med samlingen for øje, falder det ikke svært via kortoplysningerne at lave en slags omløbende tekst, der binder samlingen sammen.

Der skal endvidere vælges papirtype (og -tykkelse) og monteringsform. Der kan hos en fotohandler købes de gennemsigtige fotohjørner, der gør monteringen let. Det er tillige vigtigt at være opmærksom på, at siderne er i balance og tager sig pæne ud for beskueren. Her skal man lægge sin egen stil, men ved brug af Microsofts Word eller Publisher, PowerPoint eller lignende, kan man hente meget teknisk hjælp.

Det ser pænest ud, hvis alle kortene på plancherne holder overkant. Det er ikke altid muligt at holde underkant og højre-/ venstresider, fordi postkort nu engang har forskellige størrelse. Når opsætning besluttes vil det være en god idé at lægge alle 16 plancher ud på et spisebord, således at man ved selvsyn kan chekke, om der er ubalancer i opsætningen. Det afgørende her må være, om man som udstille selv er tilfreds med formen.

Klubudstilling eller national udstilling

En postkortsamling der skal vises første gang kan kun tilmeldes en klubudstilling. Her afgør det pointtal, som dommerne tildeler samlingen, om samlingen kan ophøjes til at blive udstillet på en større udstilling – en national udstilling.

Jeg var kommet så langt, at jeg valgte at tilmelde samlingen til Vejle Frimærkeklubs klubudstilling i DGI-huset i Vejle i februar 2011. Ved ansøgningen medsender man sin indledningsplanche. Samlingen blev antaget, og der betales ca. 100,- kr. pr. ramme for at udstille. Man skal endvidere tage stilling til, om man selv vil montere samlingen forud for udstillingen samt nedtage den efter udstillingen. Eller om man vil have hjælp fra udstillingskomiteen til en af delene eller begge dele.

Ud af 100 mulige point, skal samlingen opnå mindst 60 point for at komme videre til en national udstilling.

Min samling kan ses på min hjemmeside www.bjorneri.dk Her skal man dog være opmærksom på, at opsætningen på hjemmesiden afviger fra selve udstillingssamlingen. Layoutet på hjemmesiden passer bedst til A 4 i liggende format, mens selv udstillingssamlingen fremtræder i A 4 – stående format.

Ud af 100 mulige point opnåede samlingen 72 point. Vurderingsskemaet kan ses her:

Der er normalt mulighed for under udstillingen at få en snak med en eller flere af dommerne. Her kan der indhentes gode råd for udbygning m.m. Der er dog ikke mulighed for at få ændret bedømmelsen, sikkert til stor irritation for mange udstillere. Men der står tilbage, at man kan tage feedbacken til efterretning og i sit lønkammer vurdere, om og hvordan man vil forbedre samlingen.

Karakterer og tiden efter udstillingen

Jeg er yderst tilfreds med min bedømmelse, især karakteren for Kundskaber og Forskning. Til gengæld vil jeg være i stand til at opnå lidt flere points under Kvalitet og Sjældenhedsgrad. Det vil for denne samlings vedkommende betyde, at der skal findes nogle sjældnere og bedre kort. Præsentationskarakteren kan jeg næppe forvente at forøge.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med både udstilling, bedømmelse og tilbagemeldinger.

Jeg har i øvrigt også holdt foredrag forskellige steder over samlingen og samtidig vist de kort, der ikke kunne medtages på den ene ramme.

Jeg har så ikke besluttet på nuværende tidspunkt, om jeg vil udstille samlingen på ny på en national udstilling. Den beslutning træffer jeg senere.

Det har vist sig at være en god ide i en frimærkeklub eller lignende f.eks. i foredragsform at fortælle om sin samling. Her kan der tillige indhentes input, der kan forbedre samlingen. For mit vedkommende har et foredrag i en frimærkeklub medført to ændringer på plancherne. F.eks. kender jeg nu forskel på en robåd og en travalje.

Overbliksbillede af sydlige havnebassin. Nederst Aarhus Aa, der løber ud i bassinet til højre for billedet. Aaen bliver i 1920´erne anvendt som kajplads for mindre skibe.

Aarhus Kunsthandels Forlag. Eneret J.J.N. 112127.

Sendt fra Aarhus den 9. VII 1927 til København

Rutebåden ”Turisten” for udadgående i den smalle passage mellem Syd- og Nordmolen. Alligevel er der plads til en travalje, der er en mandskabsbåd tilhørende et krigsskib.

Ikke postsendt

Retur til startsiden