|
Aarhus
Banegaardspladsens forvandling i 1920´erne
Fortalt
gennem postkort af Bjørn Eriksen
Området afgrænses af
Banegårdspladsen med tilstødende gader: Banegårdsgade (Banegaardsvej), Park Alle,
Ryesgade, Ny Banegårdsgade og M.P. Bruunsgade.
Århus
har gennem tiderne haft 3 hovedbanegårde, alle beliggende samme sted. Den
første blev bygget i 1862, da jernbanen kom til Århus. Bygningen blev
hurtigt for lille. I 1884 kom nr. 2 til. Især den første banegård lå i
udkanten af byen, hvis centrum dengang var omkring Torvene ved Domkirken. I
slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom der gang i
byggeriet omkring Banegårdspladsen.
Efter
Landsudstillingen i Århus 1909 fik byen vokseværk. Bl. a. var bydelen
Frederiksbjerg ved at skyde op. Herved kom banegårdspladsen til at ligge
mere centralt i byen, men den kunne ikke længere klare det store pres, der
kom dels ved byens rivende udvikling og dels ved den øgede togtransport.
Omkring
1920 fostredes de første tanker omkring en udvidelse af pladsen. Desuden
var banegraven blevet for smal til de mange tog. Der var dengang huse på
begge sider af Halls Sti, der oprindelig hed Halls Vej. Hertil kom, at sporvognene havde svært
ved at klare de temmelig stejle gader Ryesgade og M.P. Bruunsgade.
Det
var derfor nærliggende at foretage en udvidelse af banegraven samtidig med,
at den tiloversblevne jord fra banegraven kunne anvendes til at udjævne
banegårdspladsen. Selve gadeplanniveauet blev ved ændringen hævet med ca. 8
meter. Samtidig var der planer om at lave et gennembrud over Søndre
Kirkegaard (Den nuværende Rådhuspark), så sporvognene kunne ledes til
midtbyen ad den vej. Tanken blev realiseret ved etableringen af Park Alle
omkring 1923. Det første ”busgadegennembrud” i Århus. I starten blev sporvognene
netop ført via Park Alle til Sønder Alle, men siden blev det besluttet at
føre sporene tilbage via Banegårdspladsen og direkte ind på Strøget via
Ryesgade. Herved blev Banegårdspladsen pludselig et trafikalt knudepunkt,
hvor de to sporvognslinier 1 og 2 deltes. 1´eren kørte ad M.P. Bruunsgade
til Dalgas Avenue, mens 2´eren via Banegårdsgade blev ledt til Kongsvang.
Der
var tale om en ret så omfattende ændring i hele bybilledet. Måske den
største ændring af infrastrukturen i Århus overhovedet. Det var langt fra
nogen let opgave. Udover den store ændring kom der også politiske
forviklinger til. DSB og Århus Kommune havde svært ved at blive enige om
planer og økonomi. Først da Post- og Telegrafvæsenet trådte til sidst i
1920´erne, kom der skred i planerne. Post- og Telegrafvæsenets interesse i
ombygningen var den simple, at det daværende hovedpostkontor i Kannikegade
var blevet for småt. Og etaten indvilligede i at bekoste opførelsen af et
nyt postkontor, der skulle integreres i banegårdsbygningen.
Den
nye banegårdsbygning blev indviet i 1929.
Her kan ses et foto fra ombyningen.
Desværre er det ikke et postkort
|